Katrine Bille - børne-entertainere
Katrine Bille
Søndag d. 15. december kl. 11.00 på Torvet i Ringkøbing
Katrine Bille er kendt fra bl.a. Ramasjang-programmerne “Lille Nørd” og “Luk op, Luk i” . Hun er sangerinde , forfatter og en af landets dygtigste børne-entertainere .
I den søde juletid er det vigtigt, at vi alle er i super godt julehumør .
Så for at sikre, at julestemningen sidder lige i skabet , måler Katrine børnenes julehumør med sit enorme julestemningsbarometer . Desværre viser det sig, at både børnenes og hendes egen julestemning er helt til rotterne! Men heldigvis har Katrine sit geniale band med , og de ved lige, hvad der skal til for at få julestemningen i top:
Der er nemlig brug for julemusik med ægte julemagi .
Katrine og hendes band skruer max op for det gode julehumør med nogle af de gode gamle juleklassikere , som børnene kender: “På loftet sidder nissen” og “Rudolf med den røde tud” samt et par af Katrines egne børne-julesange kendt fra DR Ramasjang. Katrine og hendes band leger julelege , får julesneen til at dale og taler med børnene om deres største juleønsker ... og hvem ved? Måske kigger julemanden også forbi?
Glæd jer til et brag af en julekoncert , hvor alle børn - og voksne - kommer i 100% perfekt julestemning med Katrine og hendes band