Ringkøbings historie går langt tilbage i tiden. Den officielle dato for grundlæggelsen er 1443, hvor byen fik genbekræftet sine købstadsrettigheder. Dette fejrede man i 1943, hvor en indsamling gjorde det muligt at rejse bybrønden. Den blev opsat ud for Hotel Ringkøbing, men blev senere flyttet til den nuværende placering.
Ringkøbing er kendt på hele vestkysten som en rigtig god handelsby. Vi har et helt unikt handelsliv, for en by af vores størrelse. Du kan vælge imellem mere en 50 specialbutikker, 20 spisesteder og cafeer og hele 7 store dagligvare butikker. Overalt lægger vi vægt på den gode service, og I får altid et smil med i handelen, som vi håber kan give jer en helt speciel indkøbsoplevelse.
For at gøre jeres besøg i Ringkøbing endnu mere spændende arrangerer vi året igennem en række aktiviteter for både børn og voksne, som kan give alle nogle gode oplevelser at huske tilbage på.
Vi er stolte af vores handelsby og glæder os til at vise den frem for dig.