Ringkøbing Kirke

Ringkøbing Kirke er byens ældste bygning, opført i tegl i første halvdel af 1400-tallet, og den har formentlig afløst en ældre kirke.

Tårnet, der syner bredere for oven end for neden, blev begyndt samtidig, men er først bygget færdigt omkring reformationen 100 år senere. Korsarmen mod nord er fra 1593-93, men den søndre korsarm er fra 1934-35. Da gennemgik kirken en omfattende restaurering, fordi en pudsning med cement i 1872-73 havde ødelagt de oprindelige murflader. Kirken blev skalmuret med de røde sten, der ses i dag. Den havde tidligere været kalket hvid, og indtil 1806 var den omgivet af en kirkegård, men den blev flyttet ud til enden af Vestergade, hvor den ligger i dag.

Kirken har en del inventar fra 1600-tallet, for eksempel et epitafium fra 1652 over provst Hans Hansen Kjær, hans kone Karen Jensdatter og deres 11 børn. Den tolvte mand mellem de to ægtefæller, er konens første mand, sognepræst Jens Iversen Bork. Han ses også på kirkens andet epitafium fra 1614.
Kirken blev restaureret i 1995-96 og fik nyt alterparti med et moderne alterbillede. Det er et opstandelsesbillede af maleren Arne Haugen Sørensen samt en døbefont i glas udført af Per Hebsgaard efter udkast af Arne Haugen Sørensen.

Kirken har to orgler, et Frobenius-orgel fra 1976, og et barokorgel på pulpituret over indgangsdøren. Det er i 2019 blev genindviet med nyt orgelværk.