Nyt bykort der fortæller om kunst og arkitektur på Vægterruten i den historiske bymidte i Ringkøbing
Ringkøbing Udviklingsforum har taget initiativ til, i samarbejde med Ringkøbing Bevaringsforening og Ringkøbing-Skjern Kommune, at få trykt et nyt bykort, der fortæller om de forskellige kunst- og historiske bygningsværker Ringkøbing er kendt for.
Kortet viser Vægterruten med billeder af de forskellige bygninger og kunstværker, en lille tekst, tal der viser placeringen samt en QR-kode, hvor der vil være mulighed for at læse mere.
Kortet er lavet i et lille lommeformat og trykt med økonomisk støtte fra Kulturelt Samråd.
Kortet er indtil videre trykt på dansk og kan bl.a. hentes på biblioteket og museet eller downloades her.
Vi håber, kortet kan være med til at mange - uanset alder - vil gå ruten og måske også opdage nye sider af Ringkøbings bymidte med de mange spændende stier og passager.
/Ringkøbing Udviklingsforum
Kontakt til vægterne
Ønsker man at booke et besøg fra vægterne til et arrangement, skal dette aftales direkte med vægterne selv.